Vandring på Fyn
Snør vandreskoene, begiv dig ud i naturen og nyd træernes nøgne grene, frostglitrende bakker og vinterens sprøde, kolde luft.
Nok kan vi ikke love dig sne, men vi kan i dén grad garantere dig fantastiske oplevelser og masser af ægte fynsk hygge - for når temperaturen udenfor falder, så skruer fynboerne op for hyggen. Se med her, lad dig inspirere og oplev selv, at Fyn er fin hele året, også om vinteren!
Vi gør opmærksom på, at alle sport- og kultursteder såsom teatre, museer, spillesteder og svømmehaller, restauranter og caféer samt Odense ZOO har lukket til og med 7. februar 2021 pga. covid-19-restrktioner.
Dagene er kortere og dermed helt perfekte til at nyde lysene i VinterZOO, naturens ro, hengive dig til kulturelle oplevelser i teateret eller måske besøge et af de fynske museer. Ja, vi forstår godt, hvis det er svært at vælge!
Corona dikterer mere hjemmetid - men glem ikke, at de fynske restauranter og cafeer står klar til at give dig store madoplevelser i trygge rammer. Er du endnu ikke kommet ud af pyjamassen? Det er ingen skam - så kan du jo bare bestille lækker lokal take away.
Dét gør altid godt! Om du hopper i vandet ude eller inde, er dog helt op til dig... Der er uanede muligheder, hvad end du foretrækker.