Planlæg din egen cykeltur nemt og hurtigt med det nye rekreative cykelnet. Allerede nu kan du opleve cykelnettet på Langeland, Ærø, Tåsinge og i Svendborg, hvor over 800 km skiltede, cykelvenlige strækninger viser dig vej.
På Fyn har vi gjort det nemt og trygt for dig at cykle ud og nyde landskabet. Skulle cyklen få brug for en kærlig hånd – eller løber du tør for strøm undervejs på din tur – står mere end 30 el-ladestandere og 40 udendørs Bike Stations klar til at hjælpe dig videre.
Læs mere
Brede eller smalle - på Fyn er der plads til alle
(...og her taler vi naturligvis om dæk!)
Så uanset om du har mudder i årene eller er bidt af en gal landevejscykel, er der masser af fede ruter og spor at boltre sig på.
Tænder du på mudrede nedkørsler og heftige adrenalinkick? Så finder du på Fyn og Øerne et væld af opmærkede mountainbikespor og skove, som er oplagte til en tur fyldt med action.
Oplev de flade veje på Nordfyn, de lange bløde bakker på Sydfyn eller de stejle hårde stigninger på Vestfyn. Vi har et alsidigt terræn, der kan give nye udfordringer til alle.
Gruset kalder! Fyn og Øerne har gode muligheder, når du skal lufte din gravel bike. Få småsten under dækkene på Gravel Fyn Training Clubs anbefalede ruter.