Vandring på Øhavsstien på Sydfyn

Øhavsstien - vandring på Sydfyn

Øhavsstien er en af Danmarks længste vandreruter med hele 220 km vandresti smukt omkranset af Det Sydfynske Øhav. Vi guider dig til en uforglemmelig og smuk vandretur i den sydfynske natur. 

Stiens forløb er meget alsidigt og byder på et enestående kulturlandskab præget af flotte naturområder, herregårde, landsbyer og købstæder. Nyd de forskellige udsigter ud over Øhavet, mærk den særlige stemning i de små, hyggelige øsamfund og oplev et internationalt anerkendt fugleområde.

Øhavsstien er en trampesti forbeholdt vandrere. Hele ruten er afmærket med pæle og blå piktogrammer af en vandringsmand.

Vandring på Øhavsstien på Sydfyn

Øhavsstiens syv strækninger

Hver strækning har sin egen folder, hvor du kan læse om de forskellige seværdigheder undervejs på turen, se et detaljeret kort samt få et overblik over praktiske oplysninger. Du kan også finde folderne på de lokale turistbureauer i Faaborg, Svendborg, på Langeland og Ærø.

  1. Faldsled - Svanninge Bakker - Faaborg - Fjællebroen  
  2. Fjællebroen - Egebjerg Bakker - Svendborg 
  3. Svendborg - Broholm - Lundeborg 
  4. Svendborg - Tåsinge - Siø - Rudkøbing
  5. Lohals - Tranekær - Stengade Strand  
  6. Stengade Strand - Rudkøbing - Henninge Nor
  7. Marstal - Ærøskøbing - Søby

Se videoer om Øhavsstien her. 

Er du nysgerrig på, hvordan Øhavsstien egentlig ser ud i sin helhed, kan du se det lige her. Kortet giver dig også informationer om overnatningsmuligheder langs stien.

Er du sulten efter endnu mere information om Øhavsstien, kan du købe guidebogen på 180 sider spækket med spændende indhold. 

Hvis du mangler endnu mere inspiration, kan du læse to vandreberetninger lige her og her.

Vandring på Øhavsstien på Sydfyn

Vandreferie på Øhavsstien

Øhavsstiens længde gør, at det er oplagt at kombinere turen med en eller flere overnatninger. En trænet vandrer vil kunne gennemføre turen på ni dage.

De fleste udvælger sig en enkelt strækning og kombinerer med et par overnatninger. Der er masser af overnatningsmuligheder langs stien.

Se VisitFaaborgs forslag til, hvordan du kan overnatte og planlægge ruten fra Faaborg til Svendborg.

Lyder det både fedt men også lidt uoverskueligt med en vandreferie? Der er heldigvis god mulighed for at købe færdigpakkede ture med bagagetransport, hvor det eneste du skal koncentrere dig om, er at nyde turen.

Hensyn og gode råd til vandring

Naturen må gerne betrædes, men tag hensyn. Få gode råd inden turen starter og læs om de hensyn, som giver alle den bedste oplevelse.

Øhavsstien er etableret af Naturturisme I/S på baggrund af et rigtig godt samarbejde mellem de fire kommuner, stien går igennem, de cirka 150 lodsejere, som har afgivet jord til stien og Naturturisme I/S.

Rigtig god tur! 

Find flere aktive oplevelser i Geopark Det Sydfynske Øhav appen

Få din helt egen turguide med i lommen! Med det digitale kort ved hånden får du overblik og inspiration til mange nye oplevelser til fods, til vands eller på cykel.

 

Download appen i app store

Download appen i Google Play

Geopark Det Sydfynske Øhav