Museum ERNST
Museum ERNST er sølvvarefabrikant Frederik Ernsts forunderlige univers af antikviteter, porcelæn og kunst iscenesat af ham selv.

Museum ERNST: Ét sted - flere verdener
Oplev den hjemlige atmosfære i fabrikantens overdådige lejlighed - et 250 m² stort univers af skønhed, ekstravagance og - måske en snert af besættelse? Lejlighedens mange tusinde genstande er alle nøje udvalgt ud fra Frederik Ernsts urokkelige filosofi: "Er det smukt, må jeg eje det."
Bliv klogere på mennesket bag den enorme samling: sølvvarefabrikant, samler, homoseksuel og sanger i 1900-tallets danske provins. Få historien bag J. Ernst’s Sølvvarefabrik, som gav Frederik Ernst økonomisk mulighed for at rejse og samle. Nyd også fabrikantens charmerende italienskinspirerede gårdhave – Frederik Ernsts Have.
I Museum ERNST finder du også vores lille hyggelige café - Café ERNST. Her kan du nyde kolde og varme drikke samt lidt sødt. Hvis vejret tillader det, kan kaffen også nydes i museumshaven. Det er gratis at besøge museumshaven og det er naturligvis gratis at besøge Café ERNST.
Museum ERNST er en del af Museum Vestfyn.
Book en rundvisning
Du kan også bestille en rundvisning i Museum ERNST på et tidspunkt som passer dig. Lyder det interessant? Så se her: https://museumernst.dk/planlaeaeg-besoeg/#kob
Mini ERNST
Selv om Frederik Ernsts univers er fyldt med porcelæn og nips, så kan du roligt ta’ hele familien med. Museum ERNST har nemlig mini ERNST - Frederik Ernsts forunderlige univers i børnehøjde med oplevelser skræddersyet til børn og familier.
Der er puslefaciliteter i Musuem ERNST. Det er dog ikke muligt at få barnevognen med ind, den parkeres udenfor eller i museumshaven – Frederik Ernsts Have. Her kan barnevognen stå lige ved vinduerne ind til Café ERNST. I caféen kan du også få varmet en flaske eller finde en rolig krog, hvor du kan amme. Der er en masse brætspil i caféen, som I frit kan bruge mens I nyder en forfriskning.
Kontaktoplysninger
- Email: post@museumvestfyn.dk
- Phone: 64713190
Faciliteter
- Servicehund tilladt
- Restaurant/Cafe
- Ledsagerkort accepteres her
- Aktivitetsmuligheder for børn
Sidst opdateret af::Udvikling Assens - VisitAssensinfo@visitassens.dk



