Museum WILLEMOES
Museum WILLEMOES er historien om søhelten Peter Willemoes fra Assens, der blev søhelt allerede som 17-årig under Slaget på Reden.


Museum WILLEMOES: En udstilling med særlig plads til de yngste
Museum WILLEMOES har til huse i søheltens fødehjem Willemoesgaarden, en flot rød bindingsværksbygning opført i 1600-tallet. Bygningen er opkaldt efter den søhelt, hvis dramatiske historie du kan dykke ned i inde i bygningen. Historien om søhelten Peter Willemoes starter med Peters død. Herfra går rejsen tilbage til afgørende øjeblikke i Peters liv og vej mod at blive en helt.
På rejsen møder du personer med kendskab til søhelten. Mød både Peter Willemoes' søster, dykkeren, søfartseksperten samt helteeksperten og hør deres fortællinger om Peter Willemoes.
Udstillingen er skabt til leg og udfoldelse og byder på oplevelser for både børn og voksne.
I stueetagen finder I et maritimt legeunivers med plads til store og små helte.
Gå på skattejagt i søheltens historie, sejl ud på det åbne hav, lad kanonkuglerne rulle fra dit skib, prøv den gamle dykkerklokke, farvelæg din egen helt og meget mere. I Museum WILLEMOES er plads til både leg og læring.
Museum WILLEMOES er en del af Museum Vestfyn.
Historisk bygning
Hvis du vil vide mere om Willemoesgaarden, den historiske bygning som rummer udstillingen WILLEMOES, så se her: Willemoesgården
Kontaktoplysninger
- Email: post@museumvestfyn.dk
- Phone: 64713190
Faciliteter
- Aktivitetsmuligheder for børn
- Servicehund tilladt
- Ledsagerkort accepteres her
Find vej
Østergade 36
5610 Assens
Sidst opdateret af::Udvikling Assens - VisitAssensinfo@visitassens.dk