cykelrytter på cafe

Fede kaffestop

Foto: Morten Storch

Cykling og kaffe har altid gået hånd i hånd. Vi har samlet en liste over gode steder på Fyn, hvor du kan tanke op med en lækker kaffe til cykelturen.

Pistoria
Pistoria er en cykelbager. Udenfor er det muligt at stille sin cykel, mens man nyder en kaffe og en god fynsk brunsviger.
Nelles - Storms Pakhus
Nelles på Storms Pakhus er et fantastisk sted at starte eller slutte en træningstur. Snup en kop kaffe og nyd den i det gamle pakhus og del røverhistorier med andre, der har fået den samme ide.
Vissenbjerg Bageri
Hvem trænger ikke til en kaffe og en træstamme under en tur i det fynske landskab. På toppen af den mytiske Vissenbjergbakke finder du Vissenbjerg Bageri. Her kan du belønne dig selv med  kaffe og kage efter at have besteget et af Fyns mest legendariske bjerge.