Skip to content
VisitFyn
Destination Fyn_logo

Værktøjer til arbejdet med tilgængelighed i turisme

Skab bedre forretning med Turisme for alle. Her finder du værktøjer og guides, der kan hjælpe dig med at finde de lavthængende frugter i dit arbejde med tilgængelighed - og tiltrække flere gæster.

Mosgrønne ikoner på handicaptoiletter på Storebælt Sinatur hotel og Konference
Foto: Destination Fyn

Sådan kommer du i gang:

Sæt dig selv i gæstens sted - lav en screening.

  1. Find værktøjet, der passer til dig: 
    Overnatningssted 
    Spisested 
    Oplevelsessted
    Naturområde

    Husk også: Screen din hjemmeside

  2. På baggrund af screeningen - lav en tilgængelighedsside på din hjemmeside. 
    Find værktøjet: Sådan formidler du din tilgængelighed på din hjemmeside

    Det er helt okay at hente inspiration hos andre. Se fx Storebælt Sinatur Hotel & Konferences side om kørestolsvenlige faciliteter, Brandts Klædefabriks side om tilgængeligheden i området eller Hørvævsmuseets side om tilgængelighed, der også indeholder en simpel video, der viser, hvordan man kan bevæge sig rundt på museet.

    Når du har implementeret en side med information om tilgængelighed på hjemmesiden, er næste skridt at arbejde med indholdet på både på hjemmeside, sociale medier og jeres øvrige kanaler. Hent inspiration i guiden til inkluderende content.

  3. Bliv endnu klogere på gæsten - læs om gæstens rejseadfærd 
    Find: Kend din gæst

Brug for hjælp til at komme i gang?

Vi tilbyder alle medlemmer af Destination Fyn at komme ud og gennemføre en turisme for alle-screening sammen med jer. Screeningsværktøjet er et godt dialog-redskab og en fremragende igangsætter i jeres arbejde med bedre tilgængelighed for alle.

Kontakt den medarbejder, du plejer at have kontakt til, i Destination Fyn eller Tanja Bruntse Ahler på tba@destinationfyn.dk

Mere baggrundsviden

Hvorfor arbejde med tilgængelighed? 

Vi har samlet de vigtigste argumenter og sat tal på: Turisme for alle - potentialet i tal. Dyk også ned i Myter og misforståelser om tilgængelighed og bliv klogere på gæsterejsen for gæster med tilgængelighedsbehov.

Skal du bygge nyt eller bygge om, så orienter dig først i guiden tænk og byg tilgængeligt.

Tilgængelige naturoplevelser

Vi har udviklet en række værktøjer specifikt til dig, der arbejder naturoplevelser: Intro til at arbejde med turisme for alle i naturen, potentialet i naturen, en casebank med inspiration fra naturoplevelser med fokus på tilgængelighed og et screeningsværktøj til naturoplevelser - screeningsværktøjet kan anvendes til naturområder/-steder, stier/ruter og indeholder oven i dette en guide til screening af færger.

Vær ambassadør - og klæd dine kolleger godt på

Hvordan får vi tænkt tilgængelighed ind i alle afkroge af organisationen - også internt?

Også her er der hjælp at hente. Start med at udpege en (eller flere) ambassadør på arbejdspladsen: Turisme for alle-ambassadør på din arbejdsplads. Brug også tjeklisten til inkluderende rekruttering og fastholdelse og guiden til onboarding af nye medarbejdere, som kan hjælpe dig med at få nye medarbejdere til at forstå, hvad turisme for alle går ud på, og hvad det betyder hos jer.

Læs mere om projektet Turisme for alle og dyk ned i potentialeanalysen bag.

Hele Turisme for alle-værktøjskassen

Turisme for alle kend din gæst
PDF362KB
Turisme for alle screeningsværktøj til spisesteder
PDF326KB
Turisme for alle screeningsværktøj til overnatningssteder
PDF391KB
Turisme for alle screeningsværktøj til oplevelser og attraktioner
PDF355KB
Turisme for alle screeningsværktøj til din hjemmeside
PDF270KB
Turisme for alle tænk og byg tilgængeligt
PDF207KB
Turisme for alle Tjekliste til inkluderende rekruttering og fastholdelse
PDF196KB
Turisme for alle potentialet i tal
PDF236KB
Turisme for alle onboarding af nye medarbejdere
PDF350KB
Turisme for alle ambassadør på din arbejdsplads
PDF187KB
Turisme for alle Guide til inkluderende content
PDF204KB
Turisme for alle gæsterejsen for gæster med tilgængelighedsbehov
PDF204KB
Turisme for alle myter og misforståelser om tilgængelighed
PDF223KB
Turisme for alle Formidl din tilgængelighed
PDF881KB
Turisme for alle intro til naturområder
PDF192KB
Turisme for alle potentiale naturområder
PDF228KB
Turisme for alle screeningsværktøj til naturområder
PDF835KB
Turisme for alle casebank på tilgængelige naturoplevelser
PDF9.78MB

Har du spørgsmål til værktøjskassen eller projektet Turisme for alle, så kontakt

Projektet er støttet af:

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse logo
Foto: Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse