
Rethink X Travel Trade - det tysktalende marked
Rethink X Travel Trade skal skabe nye forbindelser mellem fynske partnere og det tysktalende marked.
Webinaret er afholdt.
Er du medlem af Destination Fyn?
Så kan du tilgå optagelsen af webinaret på Medlemsportalen
--------------------------------------------------
Travel Trade handler om partnerskaber – mellem turoperatører, bookingplatforme og lokale aktører – der gør destinationer synlige og bookbare for internationale gæster.
Rethink X Travel Trade er et forsøg, hvor vi tester, hvad det kan føre til, når vi som destination aktivt tager initiativ til at skabe nye forbindelser mellem fynske partnere og det tysktalende marked.
Den tyske turoperatør Umfulana og bookingplatformen Secret Escapes er stærkt interesserede i det danske marked og søger overnatningssteder på Fyn og Øerne, de kan samarbejde med.
Begge ser Danmark som et nyt og stadig relativt uudviklet marked – en oplagt mulighed for at positionere Fyn og Øerne stærkt fra begyndelsen.
Mød de to potentielle samarbejdspartnere på et online-webinar:
Onsdag den 3. december 2025 kl. 13.00–13.50 via Microsoft Teams
Webinaret er på engelsk og er henvendt til beslutningstagere og salgsansvarlige på fynske overnatningssteder - hoteller, campingpladser med ferieboliglignende overnatninger, boutiquehoteller, B&B’er og vandrehjem med hoteltilbud.
Agenda
- Velkomst og introduktion til konceptet
Swantje Niphut, ansvarlig for Key Account Management & International PR, Destination Fyn
- Præsentation af turoperatøren Umfulana
Barbara Harbecke (rejsekonsulent for Skandinavien) & Benjamin Bach (direktør)
- Præsentation af bookingplatformen Secret Escapes
Sophie Hetzel (Director of Business Development & Senior Contracting Head Germany)
- Spørgsmål og afrunding
Før du tilmelder dig: Læs om forudsætninger for samarbejderne
De to tyske Travel Trade-aktører har meget forskellige krav og forudsætninger for et muligt samarbejde:
Umfulana søger en bredere partnerkreds – hoteller, campingpladser, B&B’er, vandrehjem m.fl. Læs mere om Umfulanas krav til samarbejde
Secret Escapes søger særlige overnatningssteder af en vis standard – hoteller med min. 4 stjerner og en rating på mindst 8 på booking.com.
Læs mere om Secret Escapes’ krav til samarbejde
Hvis din virksomhed udelukkende matcher Umfulanas målgruppe, er du velkommen til at forlade webinaret efter deres præsentation.
Efter webinaret samler vi interessetilkendegivelser for begge aktører og videreformidler kontakten.
Sammen med Umfulana planlægger vi desuden en FAM-trip i begyndelsen af 2026, hvor Barbara Harbecke personligt vil besøge de samarbejdspartnere, der bliver udvalgt gennem webinaret.
Om Rethink X Travel Trade
Webinaret Rethink X Travel Trade er et nyt format inden for vores medlemsaktiviteter under overskriften Rethink X, som sætter fokus på aktuelle og relevante temaer for Destination Fyns medlemmer.
Denne udgave er en testballon, der kan udvikle sig til en temarække, hvis formatet bliver taget godt imod.
Et medlemstilbud fra Destination Fyn
Arrangementet er et medlemsmøde og er kun for betalende medlemmer af Destination Fyn. Endnu ikke medlem? Læs mere her

Ansvarlig for Key Account Management & International PR