VisitFyn
Destination Fyn_logo

Naturen byder udenfor – gør den til en del af din forretning

Hvordan kan naturen lige udenfor blive en større del af det, du tilbyder dine gæster? Bliv klogere på det nye rekreative cykelnet og natursporet i Turisme for alle – og på, hvordan du kan bruge de to indsatser til at gøre naturoplevelser lettere at finde, forstå og bruge for flere.

Mette Mathiasen, projektleder – cykelturisme, Destination Fyn
Mette Rohde Böwadt, projektchef, Dansk Kyst- og Naturturisme 

Naturen er en vigtig del af ferien for mange gæster – og dermed også en forretningsmulighed for dig. Så hvorfor ikke gøre naturen lige udenfor til en del af det, du tilbyder dine gæster?

En god naturoplevelse kræver mere end smuk natur. Det skal være let at finde oplevelserne, forstå mulighederne, finde vej og vide, hvad der møder én undervejs.

Det arbejder vi med fra to forskellige vinkler på Fyn og Øerne. Det nye rekreative cykelnet gør det lettere at finde vej og sammensætte cykeloplevelser på tværs af destinationen. Og i natursporet i Turisme for alle arbejder vi med, hvordan blandt andet formidling, vejvisning og adgangsforhold kan gøre naturoplevelser lettere at bruge for mennesker med forskellige forudsætninger og behov.

I denne session samler vi de to spor og stiller skarpt på, hvordan du kan bruge dem i din egen forretning. Hvordan kan de inspirere til nye produkter og tilbud, styrke formidlingen af oplevelserne omkring dig og give dine gæster endnu flere grunde til at komme – og blive lidt længere?

Du får konkrete eksempler og inspiration til at gøre naturens oplevelser til en større del af både gæsteoplevelsen og din forretning.

Portrætfoto af Mette Mathiasen og Mette Rohde Böwadt
Foto: Destination Fyn