Grav og kongedrab

Besøg Ladby og kom helt ind i en vikingekonges skibsgrav. Graven er også Danmarks ældst bevarede kongegrav. Tag videre til Odense og udforsk sporene og fundene fra én af de fem ringborge, som er et håndfast bevis for Danmarks samling under Harald Blåtand. Og se vikingetiden dø ud med den sidste vikingekonges fald.

Omkring år 700 og frem dukker der noget nyt op i danernes landskab. Det er her bydannelsen begynder – og i de år tager driftige folk også de første spadestik, som senere førte til byen Odense.

Bydannelser er et resultat af den centralisering af magten, der fandt sted i løbet af vikingetiden. Arbejdskraften blev specialiseret. Handlen udvidet. Nye teknologier dukkede op – som fx vandmøllen. Landbruget blev mere effektivt, mere land kunne dyrkes, flere munde kunne mættes. Den social kompleksitet blev øget, og som kronen på det hele etablerede Gorm den Gamle og Harald Blåtand et nyt kongeligt dynasti.

Harald cementerede sin magt med enorme byggeprojekter

For at vise sin magt og cementere sin position iværksatte Harald Blåtand en række enorme byggeprojekter. De store ringborge var et centralt aspekt af denne indsats. Et af disse monumentale byggerier med sine strenge geometriske og symmetriske former landede som en ufo på det sted, vi i dag kender som Nonnebakken i Odense – lige syd for Odense Å.

Ringborgen synliggør helt konkret centralmagtens greb om landet og viser Haralds finansielle og militære styrke. Ringborgen på Nonnebakken var i lang tid glemt og overset. Allerede i år 1100 indtog et nonnekloster området. Deraf navnet. I starten af 1900-tallet blev store dele af volden gravet væk. Og byen er vokset udenom og hen over anlægget. Til gengæld viser arkæologiske udgravninger og undersøgelser med georadar, at store dele af det oprindelige voldanlæg ligger velbevaret under overfladen. 

UNESCO Verdensarv

Nonnebakken og de øvrige 4 ringborge, Borgring, Aggersborg, Fyrkat og Trelleborg, blev optaget på UNESCO's verdenskulturarvsliste i 2023. Vil du besøge borgen på Nonnebakken, så start på TID - Museum for Odense og se udstillingen, før du følger vikingernes spor ud i byen. 

Den sidste vikingekonges voldsomme død

Vi kan med god ret lægge vikingetiden i graven her i Odense. Nemlig med drabet på Knud IV. Han var den sidste danske konge, der forsøgte at generobre England og reetablere Nordsøimperiet. Som ung var han i lære som krigerkonge. Og allerede inden han blev konge, forsøgte han at indtage England. Han samlede en stor flåde på måske 200 skibe. Det havde været en formidabel hær i begyndelsen af vikingetiden, men midt i 1000-tallet havde englænderne lært af deres erfaringer, og Knud fik bank. Derfor gik han all in, da han ville afsted på ny i 1085/86. Han mobiliserede op mod tusind skibe – siger en kilde. De samlede sig i Limfjorden og var klar til togt. Ydermere kunne han måske trække på yderligere 600 skibe via sin svigerfar i Flandern. 

Jaget, fanget, dræbt

Knud blev opholdt af uro ved den sydlige grænse. Derfor kom flåden aldrig afsted. Og i stedet for at vinde rigdom og berømmelse i England fik Knud et oprør mod sig. Han blev jagtet ned gennem Jylland og endte på kongsgården i Odense. Her troede han sig i sikkerhed. Men oprøret var ikke til at slå ned, og til sidst flygtede Knud ind i Albani Kirke, hvor han blev dræbt. Du kan selv prøve dine evner som retsmediciner, når du besøger Knud i krypten under Skt. Knuds Kirke – domkirken i Odense – og se, om du kan finde dødsårsagen (Hint: kig efter brud på korsbenet).

Fra Knud IV til Knud den Hellige

Rygter om mirakler ved Knuds grav og et dygtigt politisk benarbejde fra kongemagtens side førte til, at Knud blev kåret som helgen allerede i år 1100. Kåringen styrkede alliancen mellem kirke og konge ved at udpege en direkte forbindelse mellem konge og Gud. Dermed gavnede kåringen både den katolske kirke og kongemagten selv.

Knuds helgenkåringen blev en vækstfaktor for Odense. For med den valfartede folk i stort tal til byen. Det skabte vækst og var med til at gøre Odense til en af middelalderens fremtrædende byer.