VisitFyn

Næshoved - Havørred Fyn Hotspot nr. 49

Næshoved byder på varieret havørredfiskeri med dybe badekar og mørke områder tæt på land – især effektivt i foråret og ved højvande.

Havørred Fyn
Lystfiskeri
Foto: Mauro Barbacci© Havørred Fyn
Havørred Fyn
Foto: Klimadatastyrelsen & Danske kommuner.

Synet ud mod pynten ved Næshoved kan få det til at rykke i enhver havørredfisker. Den afvekslende, men ikke særligt store, fiskeplads har højst plads til 2-3 lystfiskere. Selve spidsen, uden for de mange store sten, er en oplagt plads. Men også strækket nord for pynten lokker med revler, der nærmest leder havørrederne direkte ind til spisekammeret i form af flere, dybere badekar. Hold øje med de mørke områder tæt på land - især ved højvande. Her finder du ofte havørreden om aftenen og i foråret, når rejerne er dukket op. Syd for pynten kan der vadefiskes ude på første revle ved almindelig og lav vandstand.

Find vej

Snagestræde

5953 Tranekær

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af::VisitFynvisitfyn@destinationfyn.dk

Relaterede produkter