
Klintebjerg - Havørred Fyn Hotspot nr. 4
Vil du gerne ud på dybt vand med fiskesnøren, så er Klintebjerg Havn et godt sted - her er der mange fisk på dybt vand på begge sider af havnen efter 1. marts.
Sejlrenden i Odense Fjord går tæt forbi Klintebjerg Havn. Ved vadefiskeri på det korte stræk nord for havnen affisker man nemt kanten ud mod det dybe vand. Her kan du finde ørreder fra det sene forår og frem til fredningen i Odense Fjord den 1. oktober. Der er altid en god tidevandsstrøm i renden, og derfor er pladsen et af de få steder i Odense inderfjord, hvor det kan betale sig at fiske selv i den varmeste sommerhede. I juni til august er der dog primært tale om natfiskeri. Prøv også bugten syd for havnen, men vær opmærksom på fredningsbæltet omkring Lunde Å. Som i resten af Odense inderfjord er der fredet for alt lystfiskeri i perioden fra og med den 1. oktober til og med første fredag i marts.
Bedste vind: Vest - Nordvest
Parkering ved Klintebjerg Havn.
Højsæson: Marts
Mellemsæson: April