Fiskeplads: Korsebølle Rev

Område med varieret havbund og gode muligheder for havørred og hornfisk.

Syd for parkeringspladsen og rundt om pynten findes mørke områder i havet med gode muligheder for fangst. Vær opsøgende og dæk de mange små områder.
Nord for parkeringspladsen er et fint badekar lige hvor stensætningen går ud i vandet.

Bunden er varieret fra pynt og revlekyst til blæretang, ålegræs og stenbund.

Parkering på pladsen for enden af Aasøvej. På parkeringspladsen findes et offentligt toilet.

OBS: Du skal have et gyldigt fisketegn for at fiske her. Køb dit fisketegn her

Sæson:
Her er gode chancer for fangst næsten hele året, med undtagelse af vintermånederne december til februar.
Husk altid at læse op på fredningstider for de enkelte arter og fiskepladser.

På fishingindenmark.info kan du finde mere information om aktuelle vejr- og vandforhold.