VisitFyn

Den Gamle Lillebæltsbro

Jernbane- og vejbro fra 1935 over Lillebælt, med udsigt til Middelfart, bøgeskoven på Hindsgavl Halvø og mulighed for både gåtur, cykeltur og Bridgewalking.

Den gamle lillebæltsbro på hindsgavl halvøen
Middelfart, Fyn og øerne
Arkitektur og byrum
Foto: VisitMiddelfart

Fra jernbanebro til udsigtspunkt over Lillebælt

Stål mod himlen og strøm under broen. Den Gamle Lillebæltsbro er 1.178 meter lang og har en gennemsejlingshøjde på 33 meter. Den forbinder Middelfart med Jylland, og kan krydses gratis i bil, med tog, til fods eller på cykel. Fra broen ser du ud over Lillebælt, Middelfart by og Hindsgavl Halvøen.

 

Åbningen i 1935

14. maj 1935 (ret præcist 80 år før indvielsen af Bridgewalking) åbnede broen med kongeligt besøg. Der kom 50.000 tilskuere og kongen kom sejlende med Dannebrog.

Samme dag blev det første af DSB’s røde lyntog indviet. Det kørte over broen og kappede den røde snor. I toget var 850 prominente gæster. De steg på toget i Middelfart og gjorde stop på Middelfarts nye banegård.

Brovejen blev anlagt samtidig. Nogle handlende frygtede for omsætningen, hvis vejen lå uden for byen, men en forlængelse af hovedvejen blev løsningen.

Turistmål før og nu

Selve byggeriet trak gæster til Middelfart, og kiosker, pensionater og spisesteder voksede frem. Fra havnen sejlede både med nysgerrige ud til byggepladsen. 

Siden 2015 har det været muligt at komme op i broens stålkonstruktion med Bridgewalking. Hvert år i maj løber Lillebælt Halvmarathon over broen.

Under vandet gemmer bæltet, der blev formet i istiden, en lodret, 40 meter dyb lervæg, som dykkere ynder at undersøge.

Du kan gratis passere broen med bil, tog, til fods eller med cykel

Find vej

5500 Middelfart

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitMiddelfartmail@visitmiddelfart.dk

Nysgerrig på flere oplevelser?