De Hængende Haver

Smukke haver i flere etager og stemning af gammel søkøbsstad i Middelfart

Ovenfor Gl. Havn finder du den gamle bydel i Middelfart, hvor de små gader oser af stemning og idyl. Gl. Vestergades bebyggelse mod vandet er præget af små huse, som i tidernes morgen husede fiskere og håndværkere. På skrænten ud mod Gl. Havn og Lillebælt kan du opleve "De Hængende Haver", som er smukt kuperede terrasseanlæg, mange med små lysthuse.