Café Froggy's
Froggy’s Café ligger midt på gågaden i Odense og har været en del af bylivet siden 1995. Den familiedrevne café har åbent fra morgen til aften og er et sted, hvor du både kan begynde dagen med morgenmad, spise frokost under shoppeturen eller sætte dig til bords senere på dagen.

Fra morgenmad til aftensmad
Køkkenet er åbent det meste af dagen, og menukortet spænder bredt. Du kan blandt andet vælge mellem morgenmad, smørrebrød, salater, panini, burgere, pasta og andre velkendte caféretter – og der er også kager, kaffe og kolde drikke, hvis du bare trænger til en pause.
I weekenden er brunchbuffeten en af Froggy’s faste traditioner. Her kan du sammensætte din brunch fra buffeten og gå flere gange i løbet af de to timer, bordet er reserveret til. Der er særlige priser for børn, og de yngste under tre år spiser gratis.
En familiedrevet café midt i byen
Caféen åbnede i 1995 og har været drevet af samme familie siden begyndelsen. Ambitionen har fra start været at skabe en café, hvor der er plads til forskellige generationer, og stedet lægger fortsat vægt på at være familievenligt.
Froggy’s ligger lige dér, hvor Odenses gågader mødes. Fra caféen kan du følge med i bylivet, kigge på mennesker og lægge planen for næste etape af shoppingturen – eller bare blive siddende lidt længere over kaffen.
Senere på aftenen skifter Froggy’s karakter. Efter kl. 22 bliver caféen til Froggy’s by Night, og torsdag, fredag og lørdag fortsætter stemningen med musik og natteliv.
Kontaktoplysninger
- Email: froggys@froggyscafe.dk
- Phone: +45 65 90 74 47
Faciliteter
- Take away
- Brunch
- Frokost
Prisniveau
- Hovedret: DKK 150 - 250
Sidst opdateret af:VisitOdensejmjen@odense.dk



