Solbadning, grillhygge med vennerne, en stille stund med kæresten, lavt vand til børnene, action i de store bølger eller udsigt til en smuk solnedgang - ja, på Fyn har vi masser af strande. Kig med her og find lige præcis den strand, der passer allerbedst til dine behov.
Er du på jagt efter den perfekte børnevenlige strand? Altså en strand med dejlig lavt vand, få sten, et ishus/kiosk til at stille den lille sult og en legeplads, hvis vandet nu alligevel er lidt for koldt. Vi har spurgt lidt rundt, og her får du svaret.
Fyn og Øerne har 1.100 km kystlinje fyldt med de dejligste badestrande. Badevandet er i top og terrænet ved strandene er meget varieret. Du finder både skønne familievenlige strande med lavt vand og brede, hvide strande, men også strande med dybere vand og spændende natur.
Trænger I til at komme på kærestetur, hvor I bare kan være jer to? Tag til stranden på Fyn - vi har så mange strande, at man sagtens kan finde en, der er uforstyrret og med ganske få gæster. Her kan I nyde hinandens selskab og lytte til havets brusen.
Strand + action? Så gerne! Vi har samlet en liste over strande til dem, der gerne vil wind- og kitesurfe, stå på SUP eller måske snorkle. Så kan resten af familien selvfølgelig altid slappe af og sole sig på stranden imens.
Kalder alle strandløver! Er du på jagt efter en strand, hvor du kan hænge ud med vennerne, spejde efter andre strandløver (og løvinder) og hygge med grill og øl - så er vi klar til at hjælpe.
De lange og lyse sommeraftener, et glas køligt rosé og dine nærmeste ved din side - tilsæt en smuk solnedgang, og så har du opskriften på en næsten helt perfekt aften. Vi har samlet en liste over de strande, hvor du har bedst mulighed for at nyde en smuk solnedgang.