Fyn har de seneste år modtaget en række anerkendelser og priser for sine tilbud til internationale turister. Her kan du se og læse mere om de seneste priser og anerkendelser, som Fyn har fået.
Forsorgsmuseet har de seneste år modtaget en lang række nationale og internationale anerkendelser for sin stærke formidling af socialhistorie. Bl.a. fra Museum + Heritage Awards i London og ADC Awards i New York.
Carl Nielsen Museet har vundet den internationale museumspris Micheletti Award for deres betydningsfulde arbejde med at bringe Carl Nielsens imponerende arv til live. Prisen opfattes som museumsverdenens svar på en Oscar.
I marts 2024 blev Det Sydfynske Øhav officielt udpeget af UNESCO, som en Global Geopark. En stor internationel anerkendelse af områdets særlig historie og oplevelsesrige natur.
Herregårdsruten nomineret til Årets Cykelrute i Holland
Fyns nye signaturrute HERREGÅRDSRUTEN blev nomineret til titlen som "Fietsroute van het Jaar" (Årets Cykelrute) i Holland i 2023. Desværre blev det ikke Herregårdsruten, men den belgiske rute EuroVelo 5, der løb med den fonemme titel.
Fyn og Øerne kåret som Skandinaviens bedste outdoor destination 2019
Fyn blev i går hædret som Best Outdoor Destination 2019 af Scandinavian Outdoor Award TRAVEL på den store internationale travel trade-messe i Berlin, ITB. Prisen kommer som endnu en fjer i hatten til det stærke fynske turismesamarbejde, som løftes i regi af Destination Fyn.