
Praktisk info - Rethink Tourism 2025
Her får du overblik over alt det praktiske, du har brug for at vide i forbindelse med Rethink Tourism 2025.
Tid: 5. november kl. 9:00-15:00
Sted: UCL på Seebladsgade 1 - lige ved siden af Storms Pakhus
(OBS på, at det ikke er på UCL på Niels Bohrs Allé)
Konferencen finder sted i Hal C, som ligger til højre lige inden for hovedindgangen på UCL i Seebladsgade. Vores medværter fra UCL står klar ved indgangen til at tage imod dig og vise dig vej til Hal C.
Find vej til Seebladsgade
UCL Seebladsgade ligger i gåafstand (ca. 10 minutter) fra Odense Banegård. Vi anbefaler derfor, at du ankommer til konferencen med offentlig transport, på cykel eller til fods.
Planlæg din rejse til Rethink Tourism med offentlig transport
Kommer du i bil, kan du parkere på parkeringspladsen ved UCL, hvis der er plads – du må parkere både på gæsteparkeringspladserne og de øvrige pladser. Du skal ikke tjekke din bil ind (heller ikke selv om der står på skiltene, at du skal).
OBS på at du ikke parkerer på Tietgen City's parkeringspladser – her er andre regler gældende.
Garderobe
Der er ubemandet garderobe i Hal C.
Hal C er et stort lokale, som naturligvis er varmet op til dagen, men det er den tid på året, hvor det er en god idé at klæde sig varmt på.
Toiletter
Der er toiletter både i Hal C og lige uden for Hal C.
Mad
Vi byder på kaffe, te, vand og frugt hele dagen. Ved ankomst kl. 9:00-9:30 og i formiddagspausen kl. 11:00-11:15 byder vi på en formiddagssnack, frokost er kl. 12:15-13:00, og du får en eftermiddagssnack at gå hjem på kl. 15:00. Du er også velkommen til at blive hængende kl. 15:00 og nyde din eftermiddagssnack med en kop kaffe – måske er der også en samarbejdspartner, du lige skal have vendt noget med?
Har du angivet særlige ønsker til din mad ved tilmeldingen, er beskeden givet videre til køkkenchefen. Følg skiltningen på buffeten eller henvend dig til køkkenpersonalet.
Navneskilt
Ved ankomst får du udleveret et digitalt navneskilt. HUSK at aflevere dit navneskilt igen, inden du forlader stedet.
Deltagere
Se deltagerlisten for konferencen nederst på tilmeldingssiden
Program
Eftermiddagens sessioner
Du har valgt dig på tre forskellige sessioner i eftermiddagens program. Du behøver ikke selv at kunne huske, hvad du har valgt dig på – dit digitale navneskilt fra VIANOMO minder dig om det.
Logistik
Det bliver en livlig dag med 285 gæster – lidt af en logistikopgave! Det absolut BEDSTE, du kan gøre for at hjælpe os alle, er at være på plads til de forskellige oplæg i god tid. Alle punkter i programmet på minuttet.
Billeder og video
Vi tager billeder og optager video i løbet af dagen. Hvis du helst vil undgå at være med på billeder og video, så søg væk fra kameraet, eller giv fotografen et signal. Vi bringer kun billeder, vi mener, alle vil være glade for.
Del gerne
Vi bliver glade, hvis du deler dine indtryk fra dagen på sociale medier. Brug gerne #RethinkTourism i dine opslag – det hjælper os med at finde hinandens indtryk og indsigter.
Afbud og no-show-fee
Du kan melde afbud til konferencen uden omkostninger frem til og med d. 23. oktober kl. 17.00.
Ved afbud efter d. 23. oktober kl. 17.00 eller manglende fremmøde (uanset årsag) opkræver vi et no-show-fee på 385 kr. for billettypen Medlem - gratis. No-show-fee'et er et udtryk for vores ønske om at minimere ressource- og madspild ifm. vores årskonference.

Kommunikationsansvarlig