Hvem er med i app'en?
Alle turismeaktører på Fyn og Øerne, der opfylder kriterierne, kan blive en del af appen.
Du kan være med, hvis:
- Du har et tilbud, der er relevant for gæster på tur – fx oplevelser, mad, drikke eller overnatning.
- Dit sted ligger i nærheden af væsentlige outdoor-oplevelser fx Herregårdsruten eller Øhavsstien.
- Dit sted er tilgængeligt for gæster og har tydelige, opdaterede åbningstider.
- Du har kendskab til VisitFyn-app'en og vil være med til at gøre gæster opmærksomme på den. Du kan hente hjælp til dette i det kommunikationskit, vi har udarbejdet som en hjælp til at sprede budskabet om VisitFyn-app'en.
- Du er indforstået med, at oplysninger hentes fra GuideDanmark, din hjemmeside og dine sociale medier og bearbejdes med AI. (du skal underskrive en erklæring)
Der er som udgangspunkt plads til alle relevante aktører, der lever op til disse kriterier.
Hvordan kommer jeg med på VisitFyn-app'en?
Hvis du lever op til kriterierne, kan du kontakte dit lokale visitkontor. De hjælper dig videre i processen og sikrer, at det nødvendige materiale og samtykke kommer på plads.
Koster det noget at være med som aktør?
Nej, det er gratis at være en del af app'en.
Koster det noget at downloade appen?
Nej, app'en er gratis at downloade og bruge.
Er appen tilgængelig på både iOS og Android?
Ja, app'en er tilgængelig til både iOS og Android.
Hvad er formålet med VisitFyn-app'en?
Formålet med app'en er at gøre det nemmere for gæster at finde relevante oplevelser, spisesteder, overnatningssteder og andre oplevelser, når de er på tur på Fyn og Øerne.
App'en skal inspirere gæsterne undervejs og hjælpe dem med at opdage flere af de mange små og store muligheder, der findes tæt på de steder, de besøger.
Hvordan vises de forskellige tilbud i VisitFyn-app'en?
Oplevelser og aktører vises i en dynamisk og varieret rækkefølge. Det betyder, at rækkefølgen kan ændre sig, hver gang app'en åbnes, så brugerne præsenteres for forskellige muligheder.
Det er med til at sikre variation og give flere aktører synlighed over tid.
Hvor kommer indholdet i app'en fra?
Indholdet i app'en dannes ved hjælp af en AI-motor, som henter og bearbejder information fra blandt andet:
- GuideDanmark-produkter på de lokale visitbureauers hjemmesider
- Aktørernes egne hjemmeside
- Aktørernes egne Facebook-sider og Facebook-begivenheder
Det er altså vigtigt, at oplysninger på aktørernes egne kanaler er opdaterede og retvisende.
Hvorfor bruges der AI til at generere indhold?
Vi bruger AI til at samle og formidle information på en ensartet, inspirerende og brugervenlig måde.
Det gør det samtidig nemmere for de aktører, der er med i app'en, fordi de ikke skal opdatere indhold direkte i app'en. De skal blot sørge for, at egne kanaler – især hjemmesiden – er opdaterede, så følger appen med.
Hvordan holdes app'en opdateret?
App'en opdateres løbende med nye aktører og oplevelser. Da AI-motoren henter information fra aktørernes egne kanaler, vil ændringer på fx hjemmeside og Facebook hurtigt slå igennem i app'en.
Vi samarbejder desuden tæt med de lokale visitkontorer for at sikre, at indholdet er relevant og aktuelt.
Kan jeg selv redigere mit indhold i app'en?
Nej, du kan ikke redigere indholdet direkte i app'en.
Til gengæld kan du påvirke indholdet ved at holde din hjemmeside og din Facebook-side opdateret. Jo tydeligere og mere fyldestgørende dine egne oplysninger er, jo bedre grundlag har AI-motoren for at formidle dit sted korrekt og inspirerende.
Hvordan kan jeg optimere mit indhold?
Det vigtigste er, at din hjemmeside er opdateret, tydelig og let at forstå – både for gæster og for AI-motoren.
Her får du en kort guide med inspiration til, hvordan du kan arbejde med dine kanaler. Vær især opmærksom på:
- Tydelige og opdaterede åbningstider.
- Klare beskrivelser af det, gæsten kan opleve hos dig.
- Gode, skarpe billeder.
- At undgå at bruge det samme billede på flere forskellige sider.
Jeg er ikke er tilfreds med tekst, billeder eller oplysninger i app'en - hvad gør jeg?
Hvis der er noget i app'en, som ikke er korrekt, eller som du mener kan forbedres, vil vi meget gerne høre fra dig.
Da indholdet hentes fra dine egne kanaler, vil første skridt være at tjekke, om oplysninger og billeder på din hjemmeside, din Facebook-side og på dit lokale visitbureaus hjemmeside er opdaterede og entydige.
Hvis oplysningerne er korrekte dér, men stadig vises forkert i app'en, må du meget gerne give os besked, så vi kan undersøge det nærmere.
Feedback sendes til: Visitfyn@destinationfyn.dk
Hvordan kan jeg give feedback på app'en?
Vi sætter stor pris på feedback – både ris, ros og konkrete forslag til forbedringer.
Du kan sende feedback til: visitfyn@destinationfyn.dk
Du er også meget velkommen til at anmelde app'en i App Store eller Google Play, da det hjælper med at gøre app'en mere synlig for andre brugere.
Hvordan måles synlighed og effekt for aktører, der optræder i app'en?
Vi følger løbende brugen af app'en og den feedback, der kommer ind. Det hjælper os med at vurdere, hvordan app'en bliver brugt, og hvor potentialet er størst.
App'en er fortsat er ny, og vi er stadig i gang med at indsamle erfaringer og vurdere, hvilke data og indsigter der fremadrettet kan være relevante at dele.
Hvad betyder det konkret at være ambassadør for VisitFyn-app'en?
VisitFyn-app'ens succes afhænger af, at gæsterne kender den, downloader den og bruger den, når de er på tur.
Du kan hjælpe ved at gøre gæsterne opmærksomme på app'en, fx på din hjemmeside og dine andre kanaler, i din dialog med gæsterne. Vi stiller også et kommunikationskit og klistermærker til rådighed, som vi opfordrer alle medvirkende aktører til at benytte sig af. Se kommunikationskittet til VisitFyn-app'en her
Det handler ikke om, at du skal gøre en stor ekstra indsats, men om at være med til at give app'en en god start og hjælpe gæsterne med at opdage flere muligheder på Fyn og Øerne.
Hvorfor er det kun udvalgte cykel- og vandreruter, der vises i appen?
VisitFyn-app'en er ikke tænkt som en komplet rute-app med alle cykel- og vandreruter på Fyn og Øerne. Det findes der allerede andre gode løsninger til.
VisitFyn-app'en viser derimod et udvalg af ruter, der er særligt relevante og inspirerende for gæster på tur. Fokus er på kvalitet, relevans og en enkel brugeroplevelse frem for at vise alt.
Der vil løbende kunne komme flere ruter til, men det vil fortsat være et kurateret udvalg.

