Destination Fyn_logo
En række paneldebattører står på scenen med Klimafolkemødets logo i baggrunden.

Klimafolkemødet 2024: Bæredygtig turismeudvikling

Foto: Destination Fyn

Mød Destination Fyn på Klimafolkemødet i Middelfart.

Vi inviterer til både erhvervsbrunch, netværksfrokost og talks om CO2-reduktion  og certificeringer i dansk turisme.

Destination Fyns program

Fredag den 30. august

Kl. 9:00-9:45: Erhvervsbrunch

I samarbejde med VisitMiddelfart inviterer vi til erhvervsbrunch for konferencevirksomheder i Madteltet. Her vil du blive forkælet med lækker  brunch, netværk og spændende oplæg.

Destination Fyns erhvervsturismechef Kent Kordt Röder deler ud af sine indsigter om, hvordan vi kan tiltrække konferencegæster. Han vil komme omkring forventninger til værtssteder, de forretningsmæssige muligheder og udfordringer og betydningen af at have en tydelig bæredygtig profil.

Det er gratis at deltage. Der er dog kun 50 pladser, og tilmeldingen er først til mølle, så tilmeld dig allerede nu!

Kl. 10:00: TALK! Hvordan gøres rejsen mere klimavenlig? (blå scene)

Hvordan påvirker transporten i turismen vores klima, og hvad kan vi gøre for at mindske aftrykket?

Vær med, når eksperter og branchefolk mødes til en spændende klimadebat om bæredygtige transportløsninger i turismen.

Kom og hør om innovative tiltag, grønne rejsemuligheder og de udfordringer, vi står overfor i bestræbelserne på at gøre turismen mere klimavenlig. Deltag i diskussionerne og få indsigt i, hvordan vi sammen kan skabe en mere bæredygtig fremtid for turismen.

I panelet sidder:

  • Jeppe Juul, Transportpolitisk chef, Rådet for Grøn Omstilling
  • Johannes Lundsfryd Jensen, KKR Syddanmark, KKR-formand, borgmester i Middelfart Kommune
  • Mikkel Aarø-Hansen, CEO, Wonderful Copenhagen og formand Dansk Storbyturisme
  • Mikal Holt Jensen, senior projektleder, Partnerskab for bæredygtig turismeudvikling

Debatten modereres af Mark Hauge Østergaard, forretningsudvikler, Destination Fyn.

Debatten er arrangeret i et samarbejde mellem Danske Destinationer, Destination Fyn og Partnerskab for bæredygtig turismeudvikling.
 

Kl. 11:00: TALK! Hvad skal vi med certificeringer i attraktionsbranchen? – Gæsterne er alligevel ligeglade! (blå scene)

Initiativerne for bæredygtig udvikling i oplevelsesindustrien er mange og tankerne bagved er ganske velmenende. Men alligevel viser nuværende tal, at bæredygtighed stadig ikke er et parameter for gæster og turisters valg af oplevelser. Derfor kan man med rette indtage det standpunkt af de ikke virker! – eller kan man?  Kom og vær med, når Destination Fyn, Partnerskab for bæredygtig turismeudvikling, Universe og Experimentarium sætter deres arbejde med bæredygtighed under lup og debatterer udfordringer og erfaringer med certificeringer.

Paneldeltagere:

Rasmus Gynther Olsen, Facilitychef ved Experimentarium 
Jonas Juhl Luttermann, COO, Universe Science Park 
Mark Hauge Østergaard, Forretningsudvikler, Destination Fyn 
Mikal Holt Jensen, Senior Project Manager i Partnerskab for bæredygtig turismeudvikling ved VisitDenmark

Moderator: Jan Bonde, kommunikationschef ved Erhvervshus Fyn 

Kl. 12:00: Frokost & Netværk

Efter de to talks inviterer vi sammen med Partnerskab for Bæredygtig Turismeudvikling til en netværksfrokost i form af en let anretning i Sinatur Sixtus' telt.

Netværksfrokosten kræver tilmelding, som er bindende.

>> Se hele programmet for Klimafolkemødet 2024 i Middelfart her

Vores deltagelse i Klimafolkemødet 2024 er støttet af:

Logo-grafik for projektet 3ST med teksten Interreg North Sea, Co-funded by the European Union

Foto:Logo

Mark Hauge Østergaard
For spørgsmål kontakt:

Forretningsudvikler, Digitalisering & Bæredygtighed

mhoe@destinationfyn.dk