Destination Fyn_logo
Foran en scene står et band oplyst af orange lys. Publikum står med begge hænder i vejret. En kvinde sidder på skulderen af en anden og hun har begge arme over hovedet.

Ansvarlige konferencer og events

Foto: Rico Feldfoss

Erhvervs- og mødeturismen spiller en aktiv rolle i indfrielsen af strategien for grøn omstilling i dansk turisme. Her er nemlig et stort potentiale for at sikre flere tilbud med et lavere miljø- og klimaaftryk.

Uanset om du arbejder på et konferencecenter, på et hotel med mødefaciliteter og venues eller om du er leverandør til branchen inden for fx transport eller catering, har du et medansvar for at tage del i den grønne omstilling.

Destination Fyn har udarbejdet en guide med gode råd og vejledning til bæredygtige møder og events. Og MeetDenmark er i færd med at udvikle en case-samling med inspiration til arbejdet med mere bæredygtighed og ansvarlighed i forretningen.