De er tykke, luftige og stegt i masser af fedt, de ærøske pandekager – og de smager himmelsk
På Ærø serveres de ofte til byfester og markeder, men som regel kan du også få dem serveret på flere af øens spisesteder
Ingredienserne:
Fremgangsmåden:
Mælken lunes og gæren opløses heri.
Æggene deles og æggeblommerne tilsættes én ad gangen.
Mel og salt blandes i.
Æggehviderne piskes stive og vendes forsigtigt i massen.
Dejen stilles lunt og hæver nu 1 time, med et rent viskestykke over. Husk at bruge en stor skål.
Bagningen:
Panden skal være jævnt fuld af fedt og der bages ved god varme.
Der sættes 3 stk. på panden ad gangen. Benyt en mellemstor dyb grydeske og bag til de er gyldenbrune på begge sider.
De lægges derefter på fedtsugende papir.
Kan serveres med f.eks. æble-, rarbarber- eller stikkelsbærkompot eller syltetøj.
Da vi spurgte folk på på Facebook, hvad deres forhold til tykke, ærøske pandekager er, fik vi bl.a. følgende svar:
“Jeg spiser dem lige netop lune og med brombær, hvis ideelt” – Inge
“Længes lige pludselig efter Ærø, kan både dufte og smage pandekagerne ( f.eks. Til sommerfest på torvet i Ærøskøbing )” – Judith
“Mums, hvor har jeg spist mange af dem. Eneste tidspunkt, der ryger pandekager ned.” – Tanja
“Som barn fik vi dem også med syltede kræger, herligt” – Kirsten
“Uhm, med sirup – lavet af Tinne, Kathrine Hansen, Ommel.” – Zita
“Vi fik dem til aftensmad igår – min mors familie er fra Ærø” – Sanne
“For mange aar siden tykke pandekager, de er dejlige stikkelsbaer.” – Eva
“Kender dem godt dem laver min svigerdatter som kommer fra Ærø.” – Hanne
Vi anbefaler Inger Randrups egnskogebog:
Kogebogen kan bestilles her eller her – eller kig forbi museerne på Ærø, hvor der også findes mange andre spændende bøger.