VisitFyn

Surfspot: Bagenkop

Området nord for Bagenkop Havn på Sydlangeland er ideelt til både SUP-boards, kajak, kite- og vindsurfing.

SUP & Kajak Surfing
Optimale vindforhold til SUP: Ingen vind eller let vind op til 5 m/s. (S, SØ, Ø, NØ).
Stå altid kun på SUP-board i pålandsvind.
Fantastisk sted for begyndere både til SUP på fladt vand og surfing på SUP.

Området giver også mulighed for lidt mere udfordrende surf på kajak eller SUP-board hvis du padler lidt længere ud. Følg stensætningen langs de røde huse (her er du i læ for vinden). 
Optimale vindforhold ved 9-12 m/s i vind fra sydvest og vest. Bedste vindretning for surf på SUP eller kajak og gode bølger er sydvest vind.

Surf information i Bagenkop

Kite- & vindsurfing
Dønning: Området er en dyb bugt, så du kan normalt finde en god dønningsretning i forhold til vindretning.
Optimale vindforhold: Sydvest, vest og nordvest 8-18 m/s

Start og surf altid kun nord for badebroen (150 meter oppe ad stranden).
Er vinden i SV skal du starte din kite et godt stykke mod nord, ellers er der en del turbulens.
I vest- eller nordvest vind kan du surfe og starte lige efter badebroen.

I 'Ågabet' i den nordlige ende af stranden tendens til større bølger.

Fare: Store sten i det helt nordlige hjørne ved Ågabet og turbulens i SV vind tæt på de røde huse.
Ellers en rigtig sikker strand uden understrøm eller hestehuller.
I den nordlige ende kan være sten, men ellers sandbund. Ingen rev eller sandbanker. 

Kort over surf i Bagenkop