VisitFyn

SUP Langeland

SUP Langeland har base i Snøde Udflytter på Nordlangeland - 350 m fra Langelandbæltet - men tag også gerne vores grej med rundt på øen.

Med SUP (Stand Up Paddle) er der rig mulighed for mange timer på vandet.

Du træner balancen samtidig med at du kan tage på opdagelse langs kysten, fange bølger eller have det sjovt med resten af familien eller dine venner.

Når man er på vandet med SUP, er det vigtigt at være på den side af øen, hvor der er pålandsvind. Derfor har SUP Langeland gjort det nemt for jer - I kan leje et oppustelig Stand Up Paddle-board i en vandtæt rygsæk, lige til at tage på ryggen, eller lægge i bilen og tage det med til stranden. ​

Hvis du er ny i SUP kan du deltage i intro- eller basiskursus, så du kender til brugen af og sikkerheden omkring udstyret.