©  Foto:

Strib Nordstrand

Ved den indbydende sandstrand i Strib, hvor vandet hurtigt når dig til livet, kan du nyde den medbragte mad på stranden eller ved grillhuset med borde og bænke. Der findes desuden både toilet og drikkevand ved stranden. 

Stranden er smukt beliggende tæt ved Strib Fyr og med udsigt over Røjle Klint og Fredericia Havn. Fra Strib Fyr til Røjle Klint finder du kærlighedsstien, hvor du har en smuk udsigt over både og Juelsminde Åbelø. Om aftenen kan der også ses flotte solnedgange ud over Lillebælt. 

Ved badning rådes der til, at man orienterer sig om grænserne til Blå Flag strand på skiltet samt strømforholdende, da der kan forekomme stærk strøm i østlig retning og det altid frarådes at bade i vestlig retning på grund af strømforholdene.

Stranden er ikke velegnet til de helt små børn, da vandet hurtigt bliver dybt og der findes en del strøm tæt ved stranden.

Parkeringsmulighed i nærheden af stranden.

En del af stranden har blå flag
Se badevandets kvalitet og temperatur