VisitFyn

Staurby Skov

Her er der plads til naturen, til dig, dine børn og din hund. Skoven ligger ved Strib og rummer faciliteter til både hverdagsmotion, ro og nærvær og en hel dag udendørs med familien.

Gratis
Hunde tilladt
Staurby Skov i Middelfarrt
Naturområder
Foto: Middelfart Kommune

Fra urørt skov til Lillebæltets vandkant

Staurby Skov skifter karakter, mens du går: tæt urørt skov, aktivitetslegeplads, mountainbikespor og hundeskov. Staurby Skov er 124 hektar og blev erhvervet af kommunen i 2016 til folkeskov. Et samarbejde mellem borgere, politikere og interessenter har skabt faciliteter, der fremmer friluftsliv og bevarer naturen. Skoven giver rigelig plads til alle og har åbent hele døgnet.

Den urørte skov

I den nordvestlige del af Staurby Skov ligger et 19 hektar stort urørt skovområde. Her er der ikke dyrket skovbrug og det har givet plads til at skoven kan udvikle sig naturligt. Træerne bliver gamle og går ud, vælter og der dannes skovlysninger hvor nye planter gror. De døde træer bliver samtidig levested for insekter, flagermus og svampe.

Køer i skoven

I den østlige del af Staurby Skov græsser naturkvæget af racen Galloway. Kvæget holder engene åbne og i skoven, bider de i træer og buske og roder i jorden. Deres "kokager" er gode for gødningsinsekter, som spises af fugle og flagermus. 

Du skal nu være opmærksom på hegn med strøm i, som holder kvæget inde i skovengen. Hvis der er problemer med dyrene eller et dyr skulle være sluppet ud, skal du ringe til Dyreholder Hans Graversen, tlf. 20661079. 

Aktivitetsskoven

Skovens samlingspunkt med naturlegeplads, motionssti, bålhytter og et overdækket spise- og læringsrum. Pavillonen kan bookes til arrangementer, undervisningslokale, fødselsdage, teambuilding, kulturbegivenheder og meget andet. Du kan læse mere og booke pavillonen her.

Familiepladsen blev anlagt i 2023 som en stor naturlegeplads, hvor børn og voksne kan klatre, gynge, kravle op i udkigstårnet, svæve over jorden, træne i træningsanlægget eller gennemføre forhindringsbaner.

Du kan desuden spille dicsgolf med 12 huller. Lån dics ved det store velkomstskilt. Husk at lægge discen tilbage i lågen når du er færdig. 

MTB-sporet er 5,6 km langt og er en såkaldt "Blå flag rute", og har altså ikke stejle bakker og skarpe sving. Du kan læse mere om sporet her.

Vandreruter 

Fire markerede vandreruter gør det let at vælge efter dagsform og tid: rød på 1,2 km, gul på 3 km, blå på 4 km og lilla på 7 km. Den gule natur- og kulturrute passerer gravhøje fra bronzealderen, gamle skovdiger og Banestien. Den lilla rute går forbi Den Nye Lillebæltsbro og ned til vandet, hvor du med held ser et marsvin. 

Hundeskoven

Hundeskoven ligger i den østlige del mellem staurbyskovvej og Striblandevej og dækker ca. 5,7 hektar med agilitybane og hvalpegård. Her må hunde løbe uden snor, andre steder i skoven skal den føres i snor. Hundeskoven kan være lukket, når lokale foreninger træner. Læs mere om hundeskoven her.

Parkér på de afmærkede p-pladser. 

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Borde og bænke
  • Shelters
  • Toilet
  • Afmærkede ruter
  • Informationstavle

Find vej

Middelfart

5500 Middelfart

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitMiddelfartmail@visitmiddelfart.dk

Nysgerrig på flere oplevelser?