©  Foto:

Odense Aafarts vandcykler

Odense bliver ofte kaldt Danmarks grønneste by, og det er der nok én særlig grund til - Odense Å. En fantastisk grøn oase der snor sig tværs gennem Odense, og byder på skønne naturoplevelser, især med en tur på Aafartens vandcykler.

Sejlturen med Aafartens turbåd er helt fantastisk, men der er nu også noget helt særligt ved at sejle alene på åen i en vandcykel. Hvis I er ude efter en romantisk tur med madkurv, en sjov tur med vennerne, en polterabend eller blot vil sejle alene på åen, så kan I leje en vandcykel. Det er en hyggelig og afslappende måde at tilbringe en time eller måske flere timer en lun sommerdag.