VisitFyn

Natureventyr

Nyt tilbud til Børnefamilien tager jer på medrivende natureventyr i Assens Kommune
Siden starten i 2018 er det gået stærkt for app’en Natureventyr, og nu kommer den også til Assens Kommune. Med unikke og særligt udformede eventyr har Natureventyr, i samarbejde med Assens Kommune, gjort det let og sjovt at tage børnene med ud at gå. Med Natureventyr i hånden åbner både landskab og fantasi op for nye oplevelser. 

 

Tre Natureventyr, som sætter fantasien i sving og giver kilometer i benene
Ved Fyns højeste punkt, Frøbjerg Bavnehøj, kan I opleve eventyret om Aya og gudernes store retssag, hvor menneskepigen Aya skal hjælpe jætten Loke med at bevise sin uskyld. Men kan man overhovedet stole på Loke? Hejmdal på toppen af verden har svaret, så en stor rejse venter det lille menneskebarn, som drager ud på jagt efter sandheden.

 

I eventyret Tatonka og den magiske kilde skal I følge i fodsporene på troldmandslærlingen Tatonka, der skal finde en magisk kilde ved Vissenbjerg Bakker. Vandet fra kilden skal redde Professor Vekselvarms Komodovaran, så det er bare med at komme afsted.

 

Jagten på Kaptajn Fahnøs sidste skat tager jer med på en rejse gennem Assens by med smukke gamle træskibe, gennem stemningsfyldte små gader og frem til Sukkerengen. Det er en eventyrlig skattejagt, og målet er Kaptajn Fahnøs sidste, men også største skat.

 

Et improviseret natureventyr blev starten på en landsdækkende app
Problemstillingen var ikke ny, men det var løsningen, da fem familier fra alle hjørner af Danmark var ude at gå en tur tilbage i 2018. Undervejs på turen begyndte de små børneben at blive trætte, og det kunne hurtigt have resulteret i velkendte og sure miner. Men igennem et improviseret eventyr blev trætheden vendt til entusiasme - Og sådan fødtes Natureventyr.

Nu er natureventyr også kommet til Assens således, at kommunens borgere (og andre besøgende) kan få glæde af de tre eventyr i området.
App’en er gratis at downloade og bruger man den i et af de områder, hvor Natureventyr har et samarbejde med kommunen - som f.eks. Assens Kommune - koster det ikke noget.

Natureventyr kan downloades gratis via App Store og Google Play, men du kan også læse mere på hjemmesiden