Mørkenborg Kro serverer traditionel dansk mad samt spændende ugemenuer.
Kokken sætter en ære i at bruge sæsonens gode råvarer, hvis muligt fra nordfynske producenter. Maden bliver selvfølgelig lavet fra bunden, og menuen tilpasses sæsonerne. Der er alt fra fransk inspirerede menuer til ægte dansk mormor-mad og dansk smørrebrød. I kan også nyde kaffe og kage.
Kroen ligger smukt i en lille dal med egen park og en dejlig udsigt til egen sø og skov, ca. 18 km vest for Odense. Kroen blev opført i 1771 og er kgl. priviligeret.
Torsdag kl. 12:00-21:30
Fredag-søndag kl. 12:00-22:00
Åbent for arrangementer alle ugens dage.
Der er plads til busparkering ved restauranten, og der er plads til op til 200 gæster.
Stedet er ikke handicapvenligt.