Gå til indhold
©  Foto:

Lundsgaard Gods

Lige ud til Storebælt, omkranset af skov og på kanten af Kerteminde troner Lundsgaard Gods.

Gennem de sidste 20 år har det nuværende godsejerpar – Vini og Rudolf Iuel – vækket godset fra dets Tornerosesøvn. Sammen har de gjort Lundsgaard til et fyrtårn både når det gælder kultur- og naturoplevelser. Så Lundsgaard udgør i dag er et moderne bud på, hvordan godserne kan spille en vigtig rolle. Både som en af lokalsamfundets nøgleaktører - og som samlingspunkt for økologer, musikere, kunstnere, forskere og skønånder fra hele landet. Ofte hele verden.

Pionérånd og stolte traditioner
Den helt særlige Lundsgaard-ånd er opstået i spændingsfeltet mellem Vini og Rudolfs interesser og livserfaringer. Vini er jazzsangerinde, komponist og kreativ direktør i kulturhuset Anexet, som parret har indrettet i godsets tidligere avlsbygninger. Hun har tidligere boet i Brasilien og New York. Rudolf er født og opvokset på Lundsgaard, nedstammer fra søhelten Niels Iuel. Han overtog i 1991 ansvaret for landbruget og skovdriften, som de i 2008 omlagde til økologi.

Med sine 2000m2 består kulturhuset Anexet udover koncertsal af en lang række rum med vidt forskellige størrelser og stemninger. Så man altid kan finde de helt rigtige rammer til sine møder, selskaber eller konferencer. Den store koncertsal, det højloftede galleri, den smukke høstgildesal, den hyggelige karlestue, den rustikke stald til mere uformelle arrangementer og langbordsmiddage, de to hyggelige cafeer… eller en blanding af det hele. Blandt de tilbagevendende begivenheder er en af landets fineste kammermusikfestivaler, sommerfestival, september-jazzfestival, og den populære NU Festival, der fylder gårdspladsen med singersong-writere.

Historiens vingesus
Lundgaards historie strækker helt tilbage til 1200-tallet, hvor der blev anlagt et lille borganlæg i Storskoven og ’gården ved skoven’, Lundsgaard, omtales for første gang i 1484 i det skriftlige kildemateriale. Den nuværende smukke hvide rokoko-hovedbygning blev opført af Jens Iuel, i 1765.

Det store avlsgårdsanlæg er tegnet af arkitekten August Klein, der også er manden bag den smukke lade og Herskabsstalden. Det blev bygget som forvalterbolig til Agnes Henningsens far. Så her tilbragte forfatteren og feministen, der senere blev mor til PH, en stor del af sin barndom. Det er fint beskrevet i 1. bind af hendes erindringer: Let Gang på Jorden og skildres også i Digterruten for Agnes Henningsen, der indvies i maj 2022 og som fører gæsterne gennem Lundsgaards skove.
I parken blev der omkring 1880 anlagt en ’grundlovshøj’, hvor man samledes fra nær og fjern grundlovsdag. I over 100 år var den helt tilgroet, men i 2019 vækkede Vini og Rudolf den fra Tornerosesøvnen, så den igen er blevet samlingspunkt for de årlige grundlovsgilder.

I begyndelsen af 1900-tallet var Lundsgaard Gods samlingssted for kunstnere og forfattere som ’teatergreven’ Frits Ahlefeldt-Laurvigs inviterede til både teater og koncerter på de særlige ’teaterpladser’ han anlagde midt i skovene.

Foran hovedbygningen opstillede han en stor sten, hvor han indgraverede: ”Dette hjørne af verden smiler for mig mere end noget andet”. Sådan får de fleste det stadig, når de besøger Lundsgaard Gods. For her lader man intuitivt livsglæden og ånden gro.

Café
Vi har åbnet vores café, café Frits. Den er åben hver lørdag og søndag fra 11-16 -og vi udvider åbningstiderne ved særlige lejligheder. -Her kan man få en sandwich, kaffe, lidt sødt m.m.

Del dine fynske øjeblikke med os: