VisitFyn

LABØLLEGAARD Gårdbutik

Labøllegård er en biodynamisk gård, hvor dyrene nyder tilværelsen. Besøg gårdbutikken, klap en ko eller book en rundvisning på gården!

Børn, Venner, Min partner, Mig selv
Ko med kalv fra den biodynamisk gård Labøllegård
Shopping
Foto: VisitNordfyn

Økologisk og Biodynamisk

Sund jord-sunde planter-sunde dyr-sundt kød

Labøllegaard er en lille ejendom, hvor der går Skotsk Højlandskvæg og græsser hele året rundt ved hjælp af holistic afgræsning. Her går man meget op i opbygning af jorden, et lukket økosystem hvor de anvender det, der findes på ejendommen, blandt andet laver de trækul af nedfaldne grene fra de mange naturlige hegn, de har.

Dyrevelfærd

Dyrevelfærd er i fokus, derfor er Labøllegaard også godkendt af DYRENES BESKYTTELSE. Kalvene går ved deres mor de første 8 måneder og nyder hendes dejlige mælk. Alle dyr har adgang til stald eller læskur og har altid mulighed for skygge og tørre liggepladser.

Den sunde mad

Kvæget er 100% græsfodrede, dermed opnås i gode aminosyrer og omega-3 fedtsyre. Når det er slagtetid, skydes de på marken og undgår dermed stress, køres til slagter og krogmodnes i 23 dage, vakuumpakkes og fryses straks.

Gården har også holistiske, biodynamiske, græsfodrede høns, som bor i mobilhønsehus og følger køerne rundt på marken. De leverer æg i allerhøjeste kvalitet.

Gårdbutikken

I gårdbutikken kan du købe mange spændende udskæringer og flere gluten-og laktosefri produkter fra dyrene. I er altid velkomne til at besøge Labøllegaard og få en gåtur ved dyrene.

Butikken er åben: Torsdag kl. 16-18 eller efter aftale, ring tlf. 2424 0084

Læs mere
Kontaktoplysninger

Find vej

Labøllevej 21

5471 Søndersø

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitNordfyninfo@visitnordfyn.dk

Nysgerrig på flere oplevelser