KulturØen

KulturØen i Middelfart er en moderne arkitektonisk bygning, der pryder den ny havnefront i Middelfart

KulturØen er tegnet af det anerkendte arkitektfirma Schmidt Hammer Lassen, primært arkitekt John Lassen og designchef Lars Vejen. Den er bygget på en kunstig ø, omgivet af den privatejede lystbådehavn Ny Havn 1, og er beklædt med forpatineret zink. KulturØen blev indviet i august 2005.

Bygningen indeholder byens store og topmoderne bibliotek, Panorama Biograferne med store og moderne 3-D sale med tilhørende Oscars Kaffebar, udstillingssale, mødelokaler og endelig også turistinformationen VisitMiddelfart.