Galleri Maria Fynsk Norup

Foto: Maria Fynsk Norup
Attraktioner
Gallerier
Oplev fotokunst i international klasse i Marias galleri på Vråvejen 23, kun 2 km udenfor Ærøskøbing. I det smukke galleri, lige ved strand og øhavsti, hænger udvalgte af Marias værker fra de seneste år.
Adresse

Vråvejen 23

5970 Ærøskøbing

Maria Fynsk Norup (f. 1975) er internationalt anerkendt kunstfotograf, siden 2015 bosat på Ærø i det sydlige Danmark. 

I sit arbejde anvender hun gerne selvportrættet som medium i billedernes historiefortælling. Hun behandler med æstetisk blik både tilværelsens melankoli, retten til at være i verden, og naturens rå poesi.

Inspirationen hentes ofte direkte fra drømme, følelser og fortidens oplevelser, og billederne kan derfor vibrere med en mørk, men smuk undertone. Maria er oprindeligt uddannet i klassisk botanik, og inspirationen fra planteverdenen fremtræder tit i den visuelle historiefortælling i hendes værker.

Galleriet ligger i forlængelse af privatbolig og er derfor kun åbent efter aftale. Book en privat fremvisning hos Maria via mail info@mariafynsknorup.com eller sms/ring på +45 26 15 10 01.

Adresse

Vråvejen 23

5970 Ærøskøbing

Sidst opdateret af
Ærø Turistbureau