Fællesudstilling i Nyborg Vandtårn

Én gang om året afholdes der fællesudstilling i Nyborg Vandtårn, hvor lokale kunstnere udstiller. 

Fællesudstilling i Nyborg Vandtårn torsdag-søndag, d. 29.4.-2.5 2021. 

Se åbningstider nederst på siden.

Vandtårnet i Nyborg er åbent, når der er kunstudstillinger eller ved andre specifikke lejligheder.

Udstillere i vandtårnet er fortrinsvis kunstnere og kunsthåndværkere bosat i Nyborg kommune. Over sæsonen repræsenterer udstillingerne et udsnit af værker på tværs af hele kommunen. Der udstilles alle former for kunst med baggrund i meget forskellige kreative og kunstneriske processer.

Fællesudstilling - Udstillingen åbner for sæsonens individuelle udstillinger

I vandtårnet starter efteråret med en fællesudstilling, hvor en række kunstnere alle viser et eller flere kunstværker efter eget valg. Værkerne kan spænde vidt med alt fra skabelse, frodighed og vækst til fortid, fundamenter og mørke - eller noget helt tredje. Kunstnerne selv sætter grænserne.

Mød kunstneren

Fælles for alle udstillinger i vandtårnet er, at kunstnerne selv vil være til stede. Udover at se på smuk, spændende og inspirerende kunst, kan du også få en snak med personen bag de enkelte værker. Ved fællesudstillingen er kunstnernes tilstedeværelse fordelt over hele åbningen.

Vandtårnet står på Dronningens Bastion, og du kan komme helt op i toppen og se ud over det historiske Nyborg Vold, når der er åbent i Nyborg Vandtårn. 

Vandtårnet er fra 1899 og er fredet. Læs mere om vandtårnet længere nede på siden.