VisitFyn

Blåbær Gårdbutik

Besøg Blåbær Gårdbutik i Ærøskøbing, og gå på opdagelse i et stort udvalg til hjemmet, haven og dig selv. Her finder du blandt andet boligindretning, wellness, delikatesser, legetøj og gaver. Udenfor kan du tage en pause i de hyggelige omgivelser, mens børnene leger i sandkassen og ser på grisene

Børn, Venner, Min partner, Mig selv
Blåbær Gårdbutik har stort udvalg indenfor.
Ærøskøbing, Fyn og øerne
Shopping
Foto: Blåbær Gårdbutik

Gå på opdagelse hos Blåbær Gårdbutik

På kanten af Ærøskøbing ligger Blåbær Gårdbutik i en charmerende, trelænget gård. Her kan du gå på opdagelse i en stor livsstilsbutik, hvor æstetik og kvalitet præger udvalget.

På hylderne finder du lidt af hvert til både hjemmet, haven og dig selv. Sortimentet spænder blandt andet over boligindretning, køkken, have og udeliv, wellness, legetøj, delikatesser og personlige gaver.

Det er derfor et godt sted at kigge ind, hvis du leder efter en gave, lidt nyt til hjemmet eller noget særligt, der kan komme med hjem som minde fra Ærø.

Tag en pause i gårdhaven

Blåbær Gårdbutik ligger tæt på centrum af Ærøskøbing, så besøget er nemt at kombinere med en tur gennem byens gader og butikker.

Har du børn med, kan I tage en pause i den hyggelige gårdhave. Her er en stor sandkasse med plads til leg, og I kan gå hen og se på gårdens grise.

I sommerperioden kan du desuden slå dig ned med kolde drikke, is, kaffe og kage, mens børnene leger.

Vil du se mere af Blåbærs udvalg, kan du også gå på opdagelse i Blåbær Gårdbutiks webshop.

Læs mere

Find vej

Pilebækken 22

5970 Ærøskøbing

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:Ærø Turist & Erhvervpost@arre.dk

Nysgerrig på flere oplevelser?