Anchor
Anchor er en hyggelig vinbar og restaurant på Kerteminde Marina.
Med en ambition om at skabe Kertemindes hyggeligste øl- og vinbar, har 4 lokale kræfter hen over efterår og vinter, istandsat lokalerne der ligger direkte på Kerteminde Marina - og blandt andet byder på 8 meter bar, stor terrasse og suveræn beliggenhed.
Her ønsker de at skabe et åndehul, hvor man nemt føler sig hjemme i de skønne omgivelse - et sted for alle, både lokale, sejlere, turister og familier
Menukortet på Anchor kan beskrives som minimalistisk tapas, hvor vi vil lade råvarerne tale deres eget sprog. Det vil være helt simple retter, som nemt kan deles eller nydes alene. Udvalget vil spænde over ansjoser og sardiner til tørret skinke og modne oste, alt sammen serveret med brød og god olivenolie.
Det vil også være muligt at kigge ind til en kop friskbrygget kaffe og et stykke kage.
Ønsker man bare at få slukket tørsten, vil udvalget række vidt. Lige fra den tørre sherry, friske og fyldige hvidvine og bobler, til rødvine fra vinrummet med alder. Skulle man få lyst til et koldt glas skummende fadøl, vil der også her være mulighed for at vælge, lige fra den klassiske pilsner til ale fra mikrobryg.