9. tee: Opera og vikinger på greenen – dramatik under åben himmel
I Munkebo mødes kultur, historie og natur i en stemningsfuld weekend med opera og vikingetid under åben himmel.

Opera og vikinger på greenen – dramatik under åben himmel
Velkommen til 9. oplevelse i Kerteminde-området i golfdagene. I Munkebo mødes kultur, historie og natur i en stemningsfuld weekend med opera og vikingetid under åben himmel.
Glæd dig til at gå på opdagelse i Munkebo – hvor oplevelserne ligger som slag på en fairway, og hvert stop byder på nye indtryk. Her bevæger du dig fra oplevelse til oplevelse – fra opera på bakken fredag til vikingedag lørdag – med stemning, natur og fællesskab hele vejen.
PROGRAM
Den Kongelige Opera på Munkebo Bakke
Fredag den 14. august kl. 18.00–19.30
Oplev Den Kongelige Opera på Munkebo Bakke, når de holder sommerkoncert under åben himmel. Tag tæppe eller stol med, find din plads og lad tonerne folde sig ud i landskabet.
Der er fri entré – og alle er velkomne.
Vikingedag ved Kertinge Nor
Lørdag den 15. august kl. 11.00–16.00
Området ved Kertinge Nor byder på Vikingedag. Oplev Ladbydragen, en kopi af et historisk vikingeskib fra området, prøv kræfter med kano, robåd eller hestevogn - og mærk historiens vingesus.
Arrangementet foregår i området mellem Munkebo Havn og Roklubben - og der er gratis adgang for alle besøgende. Området er åbent og ikke afspærret, så du kan frit komme og gå under hele arrangementet.
Der etableres parkering for gæster i området på Fjordvej fra Troels Allé og østpå samt ved Roklubben, Syvstjernen 28.

Kontaktoplysninger
- Email: turist@visitkerteminde.dk
- Phone: +45 65 32 11 21
Faciliteter
- Gratis adgang
- For børn
Sidst opdateret af:VisitKertemindesmns@etkerteminde.dk

