
Netværk for outdoor-aktører
Et netværk skabt af outdoor-aktører – for outdoor-aktører.
Outdoor-turismen på Fyn og Øerne er i bevægelse – og du kan stadig nå at blive en del af den.
Den 15. januar samler vi igen branchen til et møde i et nyt netværk, der har fokus på at skabe vækst, samarbejde og stærke oplevelser under åben himmel.
Ved det første møde deltog 30 engagerede ildsjæle, som var med til at give netværket en flyvende start.
Vi har kaldt netværket Sæt-i-værk – et navn, der rammer præcis det, vi vil: Handle, skabe og sætte ting i gang sammen.
Hvad er Sæt-i-værk?
Sæt-i-værk er netværket for alle, der arbejder med outdoor-turisme på Fyn og Øerne – uanset om du driver en oplevelsesvirksomhed, et overnatningssted, en gårdbutik, formidler naturen eller på anden måde bidrager til, at gæster kommer tættere på naturen.
Netværket er for dig, der tror på, at vi når længst, når vi deler idéer, erfaringer og udvikler nye løsninger sammen.
Sådan fungerer det:
- Destination Fyn stiller rammerne til rådighed og faciliterer møderne.
- Det er aktørerne selv, der sætter dagsordenen, udvikler idéerne og former netværket i fællesskab.
Kom og vær med, når vi fortsætter arbejdet for at skabe det stærkeste fællesskab for outdoor-aktører på Fyn og Øerne – og vær med til at præge retningen helt fra start.
Næste møde: 15. januar
Sted: Sulkendrup Mølle
Læs mere og tilmeld dig netværksmødet den 15. januar 2026 her

Projektleder, Outdoor