Destination Fyn_logo
Blå-grøn grafik til workshoppen om gæsteadfærd og bæredygtighed

Workshop: Bæredygtig gæsteadfærd og affaldshåndtering

Foto: Grafik

Workshop for turismeerhvervet om smartere affaldsløsninger med gæsten i centrum.

Hvordan kan vi gøre affaldssortering nemmere, mere intuitiv – og måske endda en del af den gode oplevelse for vores gæster? 

Kom med til en inspirerende netværksdag med Destination Fyn og Transition, hvor vi sammen dykker ned i, hvordan adfærdsdesign kan løfte både gæsteoplevelsen og bæredygtigheden i turismebranchen.

Det får du med dig:

  • Indblik i, hvad der reelt står i vejen for god affaldssortering blandt gæster
  • Inspiration fra konkrete cases og feltstudier hos fynske turismevirksomheder
  • Praktiske værktøjer fra adfærdsdesign, du kan tage med hjem og bruge med det samme
  • Mulighed for sparring og netværk med kollegaer fra hele branchen

Arrangementet er en del af vores aktuelle indsats, hvor vi har været i felten og talt direkte med gæster for at forstå deres vaner og barrierer. På dagen præsenterer vi de første resultater og åbner op for fælles idéudvikling og vidensdeling.

Hvem bør deltage?

Alle i turismebranchen, der arbejder med bæredygtighed, gæsteoplevelser og drift – og som er nysgerrige på nye, virkningsfulde løsninger.

Tid og sted

Torsdag d. 22. maj 2025, kl. 13.00-15.30 i Fyns Sommerland

Tilmelding

Læs mere om workshoppen Bæredygtig gæsteadfærd og affaldshåndtering og tilmeld dig her

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en dag fyldt med inspiration, netværk og konkrete idéer til, hvordan vi sammen kan gøre affaldshåndtering både smartere og mere gæstevenlig.