Maja Schiffer Jessen
Content Marketing Manager
Marketing
Presse

Mød Maja
Maja arbejder med content marketing – med at omsætte oplevelser fra Fyn og Øerne til digitalt indhold, der inspirerer internationale gæster. Hun er derfor optaget af, hvordan gode historier og oplevelser kan omsættes til indhold, der både inspirerer og giver mening for målgrupperne – og som samtidig hænger sammen med destinationens brand og strategiske retning.
Maja arbejder med
Majas primære opgave er at få Fyn og Øerne ud over rampen gennem content, der tager afsæt i målgruppernes præferencer, trends og det samlede oplevelsesudbud på destinationen.
Hun arbejder bredt med både idéudvikling, koordinering og produktion – hun er typisk involveret fra de første tanker i en kampagne til det færdige indhold. Det er Maja, der sikrer, at det er relevant, brugbart og hænger sammen på tværs af platforme.
I praksis betyder det, at Maja bl.a.:
- udvikler og kvalificerer kampagneidéer med afsæt i målgrupper, trends og “reason to go”
- oversætter brand, tone of voice og strategiske retninger til konkret content
- udarbejder briefs og samarbejder med fotografer og content creators om produktion af tekst, foto og video
- finder, udvælger og tilpasser indhold fra samarbejdspartnere som fx de lokale visitkontorer, aktører, medlemsvirksomheder etc.
- udvikler og vedligeholder VisitFyns SoMe-kanaler og hjemmesider på dansk, engelsk og tysk
- koordinerer indsatser og sikrer sammenhæng i den fælles fortælling om Fyn og Øerne på tværs af kanaler.
Derudover er Maja en del af Destination Fyns arbejde i Nurturing Nature-projektet, hvor Destination Fyn på sigt skal være med til at udvikle og drive marketingindsatser, der fremhæver regenerative turismeoplevelser i Geopark Det Sydfynske Øhav.
Maja kan bl.a. hjælpe med
- sparring på content, historier og vinkler: hvordan oplevelser kan formidles og bringes i spil i markedsføring
- samarbejde om contentproduktion og kampagner
- brug af billeder, video og content på VisitFyns platforme.
Erhvervserfaring
Maja kommer fra en stilling som digital kommunikatør i en a-kasse med arbejdsopgaver inden for digital marketing, branding og kommunikation.
Hun har tidligere været studentermedhjælper i det tidligere Food Fyn-team i Udvikling Fyn, og blev senere en del af Destination Fyn og Bike Island-teamet, hvor hun understøttede kommunikation og markedsføringsindsatserne.
Uddannelse
Bachelor i medievidenskab, sidefag i marketing, branding og kommunikation - Syddansk Universitet
Kandidat i journalistik, Syddansk Universitet
