Destination Fyn_logo
Julia Lahme på workshoppen i Svendborg om adfærdsdesign og bæredygtighed. Hun står foran en skærm med powerpoint på. Til venstre i billedet sidder der mennesker rundt om firkantede borde og lytter.

Brug adfærdsdesign i dit arbejde med bæredygtighed

Foto: Destination Fyn

Oplevelsesøkonomien er erstattet af opmærksomhedsøkonomien. Alt handler om mig, og hvordan jeg får mest mulig opmærksomhed.

Dette var nogle af de pointer, som trendforsker og adfærdsekspert Julia Lahme kastede om sig med, da hun var forbi Svendborg som taler på workshoppen Få dine kunder til at spare penge for dig: Adfærdsdesign og bæredygtighed. Workshoppen var den tredje af i alt fem workshops om bæredygtighed i turisme, som Destination Fyn arrangerer i samarbejde med SvendborgEvent.

Læs reportagen fra workshoppen Adfærdsdesign kan få folk til at spise rødbeder og spare på håndklæder

5 gode råd om adfærdsdesign og bæredygtighed

Ændr default-indstillingerne

Tag fx oksekødet ud af din standardmenu. Gør det til noget, man aktivt skal tilvælge.

Giv gæsterne en hovedrolle

Gør det til en del af oplevelsen, at det er gæsternes opgave at sortere affaldet og give hønsene mad.

Vær værd at støtte

Gæsterne køber ikke dit produkt. De støtter dig og din virksomhed. Så vær klar i spyttet om, hvordan I bidrager til en bæredygtig udvikling.

Tag naturen med ind

Nedbryd barrieren mellem ude og inde. Det gode liv = nærhed til naturen.

Beløn - undgå skam 

Beløn dine gæster, når de sparer på vandet, håndklæderne, strømmen.  

Julia Lahme om tendenser inden for turisme

Vi har fået lov til at dele de væsentligste pointer fra Julia Lahmes oplæg: 

1. Oplevelsesøkonomien er død. Den er erstattet af opmærksomhedsøkonomien.

Min opmærksomhed er dyr. Alt skal helst handle om mig.
Det gælder om at kunne åbne dørene op, så folk kan se sig selv i det, du tilbyder.

2. Turisterne kommer ikke for at se en bestemt attraktion – de er selv attraktionen.

Hvordan kan det sted, jeg besøger, føde ind til min egen historiefortælling om mig selv. Hvordan kan tingene komme til at handle om mig?
Det gælder om at skabe nogle fede rammer, som den enkelte kan iscenesætte sig selv i. Vores tid er kostbar. Vores økonomi er kostbar. Så hvis dine gæster skal flytte sig for at få en oplevelse, må oplevelsen ikke flytte fokus fra dem. Den skal understøtte det billede, de har af sig selv.

3. Vi bruger ikke vores penge på noget bestemt. Vi støtter bestemte virksomheder.

Jeg vil ikke føle mig som forbruger, men som menneske. Jeg vil gerne lægge mine penge ’det rigtige’ sted. 
Vi køber ikke noget, vi ikke er sikre på. Fortæl om din værdikæde, så dine kunder ikke er i tvivl om, hvad du står for, og hvilke værdier de køber ind på, når de kommer hos dig.