Convention Island er Fyn og Øernes fælles internationale brand for møder, konferencer og business events – kort sagt hele MICE-segmentet (MICE står for Meetings, Incentives, Conferences and Exhibitions/Events).
Brandet samler os om en fælles fortælling og skal styrke Fyn og Øernes position som international mødedestination. Med Convention Island gør vi det lettere sammen at vise, hvad Fyn og Øerne har og kan: Stærke faglige miljøer, innovative virksomheder og et helt særligt fynsk værtskab.
Brug brandet til at løfte din fortælling
Convention Island er også for dig
Fra hotellet, restauranten og museet til attraktionen, transportøren, mødestedet og den lokale virksomhed. Har du et produkt eller en oplevelse, der er relevant for vores erhvervsgæster, så brug Convention Island til at løfte din egen fortælling – og til at vise, at du er en del af det fælles fynske værtskab.
Sådan kan du være med
Find alt, hvad du behøver, i Skyfish
Klar til at gå i gang?
Start med vores brandbook. Den giver dig den samlede introduktion til Convention Island-brandet og viser, hvordan du bruger brandet.
I Skyfish finder du også logoer, grafiske elementer, ikoner og skabeloner, som gør det nemt at tage Convention Island i brug.




