Uggerslev

Foto: Ole Grost
Attraktioner
Bygningsværker og bymiljøer
UggRs arv og gammel stationsby på Nordfyenske Jernbane mellem Odense og Bogense - Uggerslev er en hyggelig by!
Adresse

5450 Otterup

Kontakt

E-mail:info@visitnordfyn.dk

Telefon:64812044

Uggerslev er en hyggelig landsby op til Ringe Å og med rute 327 lige gennem byen.

Navnet Ugger kan komme fra det oldnordiske mandenavn Uggi/UggR, der var almindeligt i oldtiden. Ordet betyder frygt/rædsel. Endelsen -lev kommer af det oldnordiske ord -leif, som betyder arv/ arvet ejendom.  Navnet Uggerslev betyder altså sandsynligvis Uggi/UggRs arv. Stednavne med -lev opstod i jernalderen fra 500 f.Kr. til 850 e.Kr., så derfor ved vi at Uggerslev er en gammel by.

Uggerslev Mølle

Uggerslevs vartegn er den fine hollandske vindmølle på Petersmindevej, der har været i den samme families eje siden 1880.

I dag sælges der træbriketter og træpiller fra Uggerslev Mølle. Men indtil 1967 blev der malet korn i møllen.

Uggerslev fik sin første mølle i 1880, den nedbrændte allerede i 1889 i et tordenvejr. Den nuværende mølle er bygget i 1900 og såvel bolig som staldbygning er bevaret og velholdt.

Jernbanen

Fra 1882 til 1966 var der station på Den Nordfyenske Jernbane, Odense-Bogense, i Uggerslev. Man kan stadig se stationsbygningerne i gule mursten på Stationsvej 25. Stationen er som de andre stationsbygninger på strækningen tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe,

Kirken

Uggerslev Kirke er fra 1100-tallet. En hvidkalket landsbykirke med et stort, men ikke særligt højt tårn, der ender med et spir, og hvori indgangen til kirken er. Der er et kalkmaleri i nordsiden af skibet, der forestiller Jesus foran Pilatus.

Indbyggertal: Omkring 360.

Adresse

5450 Otterup

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af