©  Foto:

Svendborgsund Bryghus Tasting Room

Svendborgsund Bryghus er et sydfynsk familiedrevet mikrobryggeri med tasting room i Svendborg

Svendborgsund Bryghus startede som et lille bryggeri på Tåsinge i Vindeby. De er et sydfynske familiedrevet mikrobryggeri med Susanne og Bo Abelgren Ehlers i spidsen. Bryghyset lavet både øl og økologiske limonader. Kreativiteten og kedlerne er altid i kog hos brygmesteren.

Tasting Room

På Tåsinge finder du stadig deres butik og deres test-bryggeri, men de har siden 2024 også haft adresse i Svendborg hvor de har lavet et lækkert tasting room og bryggeri.

Her kan du nyde en af deres mange øl fra fad med fuldt udsyn til “de hellige haller”. Der er også mulighed for, at nyde ikke-alkoholiske drikke som sodavand, kaffe og alkoholfri øl. Tasting room har også en lille butik, hvor der kan handles øl og diverse gaveartikler med hjem.