© Foto:
Svanninge Bakker - I fynbomalernes fodspor
Den sydfynske natur og i særdeleshed Svanninge Bakker var et af Fynbomalernes mest yndede motiver.
Søndag den 12. juni klokken 11.30 inviterer Faaborg Museum på en landskabsvandring i Svanninge Bakker, hvor du får mulighed for at se og høre om den natur, som inspirerede Fynbomalerne til deres værker. Med et kunsthistorisk fokus vil Lasse fra museet fortælle om de kulturelle og geologiske forandringer af landskabet, som kunstnerne skildrede med forskellige udtryk.
Landskabsvandringen starter på parkeringspladsen ved Svanninge Bakker.
Turen er i kuperet terræn, så husk praktiske sko og vand.