
© Foto:
Skjaldefestival i Odins Odense
Sang, klang og fortidens fantastiske fortællinger
Jernalderlandsbyen Odins Odense inviterer indenfor til en skøn og anderledes festival. En skjaldefestival i smukke historiske rammer.
Når gæsterne til daglig går rundt i de lidt mørke huse i jernaldermiljøet, stilles spørgsmålet igen og igen om hvorvidt livet egentlig bare var et hårdt slid i fortiden – eller de også den gang brugte tid på sang, musik og fortællinger?
Er du den mindste smule i tvivl? Eller kan du bare godt lide at lytte til det levende ord og fortidens toner – Så kom ud til Jernalderlandsbyen Odins Odense til Skjaldefestivalen og hør og se de mange forskelige måder vi har underholdt hinanden på, både i oldtiden og længere op igennem historien.
Du kan købe billetter på hjemmesiden.