VisitFyn

Røde Kro

Billige formiddagsøl og fyraftensbajere, god stemning og hyggelige mennesker - Røde Kro ved Bogense Torv byder velkommen!

Hyg dig, slap af, få en bajer med vennerne eller få en festlig aften.

Røde Kro er Bogenses hyggelige gamle, stemningsfulde kro og værtshus. Her er alle velkomne til en pause i hyggelige omgivelser.

Røde Kro har eksisteret i mange år, og engang var den kendt som sømændenes værtshus, mens de fine i sognerådet frekventerede den finere kro, der dengang var i det lange hus i siden mod hjørnet af Torvet og Torvegade.  Sømændene kunne godt komme op at slås, men så var der ikke langt til arresten på Bogense Rådhus - hvor Bogense Rådhus stadig er i dag, dog uden arrest. Der er heller ikke langt til havnen, så Røde Kro ligger godt.