skip_to_main_content

Magiske Dage Odense - Fantasy Festival

Ingen efterårsferie uden Magiske Dage

Er du til mystik og magi, store knoldede trolde og højhattede troldmænd, så skal du til Odense i efterårsferien. Magiske dage i Odense er en festival, der byder på alskens vidunderlige og magiske oplevelser for hele familien.

Er du en spirende heks eller troldmand, har du chancen for at lave din egen tryllestav eller brygge din første magiske eliksir. Måske har du hørt om Harry Potter, og har altid drømt om at dyrke ægte troldmandssport på en flyvende kost.

Festivalen har det hele og mere til, så du er garanteret at få stillet din trang til eventyr i efteråret.

Magiske dage kan måske bedst beskrives som en byfest, og næsten alle aktiviter foregår på gadeplan og i den åbne by. Det betyder at du ikke skal tænke på entre for der er ikke nogen ind -eller udgang til festivalen. Hele bymidten forvandles til én stor magisk verden. Enkelte aktiviteter på festivalen kræver dog billet eller forhåndstilmelding.

Du kan se programmet på www.magiskedageodense.dk