Gelato Italia
På byens gågade finder du et lille ismejeri med egen isbutik.
Isen produceres løbende i butikken, helt fra bunden, ud fra egne opskrifter og med stor fokus på økologi. Mælken hentes frisk fra det sydfynske økologiske kvægbrug Østerlund. Som en af de få isbutikker i landet, laver de også selv deres helt egen hjemmelavet softice helt fra bunden, med vanilje fra Tongaøerne eller økologisk belgisk chokolade. Ingen tilsætningsstoffer, men rene varer af høj kvalitet. Vaflerne er hjemmebagte og deres guf er selvfølgelig også hjemmelavet.
Hos Gelato er der altid 24 forskellige varianter i isdisken, men de skifter løbende og tilbyder op til 50 forskellige varianter hen over en sæson. Derudover tilbyder de også Milkshakes, og et take away menukort med islagkager og isdesserter samt mulighed for at få den lækre is med hjem i termobokse.
Om sommeren kan du også finde dem i deres isbil som står på Svendborg Havn.